Brev fra Karina 23/2 2001
23/2-01
Kære Tina
Jeg sidder her og læser din dagbog og er ved at falde på halen af beundring over alt det du laver. Derfor syntes jeg også at det virker helt urimeligt at du ikke kan få has på de sidste kilo. Det får mig til at tænke på at i Workout & Fitnes bladene kørte der sidste år en konkurrence. Det var 6 personer der havde forskellige vægtproblemer, nogen var meget overvægtige og andre vejede 15 kg. for meget. Men der var også en pige der kun vejede ca. 5
kg for meget selvom hun trænede vildt meget. Hun fik den tidligere
bodybuilder Lisser Frost Larsen som personlig træner. Som jeg husker det lavede hun en plan til hende hvor hun skulle spise mere -især protein og så skulle hun styrketræne og lave lidt mindre konditionstræning. Hun tabte de fem kg og vist mere til. For øvrigt vandt hun konkurrencen. Når jeg ser billeder af dig ser jeg en meget slank og smuk pige, det du mangler er at få defineret din krop. Jeg ved, at du før har skrevet at vægttræning er
kedelig, men jeg vil påstå at det er den vej du skal. Den kost du skal have er ikke længere den samme som os andre overvægtige der skal tabe sig meget.
Du er oppe i sportsudøverklassen og skal derfor finde en kost der er
tilpasset en person der træner meget. Hvis du ikke kender Workout & Fitness månedsmagasiner kan jeg sige at jeg tror at du vil finde meget mere interessant læsning her end i "I Form" bladene, med det niveau du nu har nået.
Skriv gerne tilbage og fortæl mig at jeg bare skal blande mig uden om. Eller om du er interesseret i at jeg prøver at finde artiklerne frem til dig.
Kærligst
Karina